"Vi kan højst sandsynlig godt finde på at leje jeres hus igen, da det passer os perfekt og stedet er fantastisk [...] der florerer varme og gode rygter om jeres hus i Alicante."
Huset har gode pladsforhold med
for-terrasse,
soveværelses-terasse
samt et stort soldæk på taget.
Huset er i 3 plan og har i stueplan stue med sofaarrangement (med TV og
kabelTV), spisebord med tilhørende stole samt en barnestol,
åbent køkken (opvaskemaskine,
mikrobølgeovn osv), vaskerum med vaskemaskine, garderobe,
toilet med brusebad. På første plan er der 3
soveværelser med ialt 6 sengepladser plus en
børneseng (0-3 år). Hertil et stort
toilet med
karbad/brusebad. På 2. plan er der en stor solterasse
på 39 m² med brusebad. Herfra er der en udsøgt
udsigt til middelhavet og de bakkede og bjergrige omgivelser.
I tilknytning til ejendommen findes en stor underjordisk aflukket
garage med privat opgang, som kan benyttes ved særlig
aftale.
Hele komplekset er aflukket med store gitterporte som betjenes
elektronisk. Dette gør sig også gældende
for parkeringsanlæget hvor garagen er lokaliseret.
Huset er udstyret med ét stationært
klimaanlæg i
stuen, samt tre stationære klimaanlæg fordelt på
hvert enkelt soveværelse. Herudover forefindes tre mobile
klimaanlæg som på
rullefod kan transporteres rundt i huset. Disse mobile anlæg har
desuden mulighed
for
at levere både kulde og varme.